Overvågningssamfund kan indvarsle en intellektuel istid

I et forsøg på at undersøge NSA-overvågningens indvirkning på ytringsfriheden, bad Amerikansk PEN for nylig sine medlemmer om at tilkendegive, hvordan de forholdt sig til NSA-overvågningens grænseløse rækkevidde. Den rapport, som blev resultatet – Chilling Effects: NSA Surveillance Drives American Writers to Self-Censor – afslører, at 88 procent af de adspurgte forfattere og skribenter føler sig generet af NSA’s overvågningsprogrammer, og at 24 procent har undgået at komme ind på visse emner i e-mails og telefonsamtaler. 16 procent af dem, der udfyldte spørgeskemaet, erklærede som det mest foruroligende, at de havde valgt at opgive et eller andet skriveprojekt, fordi de frygtede, at det ville være for politisk ømtåleligt.

Undersøgelsen er bekymrende på mange niveauer. Det er for det første skræmmende, at nogen forfatter vil give op så let – ja, at nogen forfatter overhovedet vil lade sig kue til tavshed. Trods alt har NSA overvågning til dato, så vidt vi ved, til dato ikke medført, at en eneste forfatter har måttet gå i fængsel, og selv om flere nok skal være på overvågningslisten, er intet amerikansk PEN-medlem blevet trukket ind til afhøring på grundlag af deres telefondata eller internetaktivitet. Men bare at måtte leve under denne mistankens sky, bare at måtte spekulere på ikke om, men hvornår de indsamlede data om en selv vil kunne blive brugt, strider imod ideen om ytringsfrihed i et demokrati. 

Kilde: Information